Birgitte Jespersen
#1000danes 012. Birgitte Jespersen, trivselskonsulent.
Fra fast job til frihed – og en uventet diagnose
Livet kan pludselig tage en anden drejning, end man lige havde set komme.
For fire år siden havde jeg et fast job, boede i et parcelhus i Nordsjælland og anede ikke, at jeg gennem hele mit liv har været udfordret med ADHD.
Det at flytte var slet ikke noget, vi egentlig havde talt om, men så en dag kom min mand hjem og sagde, at nu var der denne her gård ved Ringsted, som jeg bare måtte se. Nå ja, tænkte jeg, kigge kan man vel altid.
Det syn, der mødte mig, var en gård, som var så faldefærdig, at den må betegnes som ubeboelig. En ruin, som lå tre kilometer fra nærmeste busstoppested. Men udsigten var fantastisk, og roen og naturen gjorde indtryk. Grunden til gården var ikke engang tegnet op. Det var bogstaveligt talt kun en stor mark og intet andet.
Vi kunne dog mærke, at stedet kunne noget. Min mand drømte om at plante træer, og hos mig begyndte tanken om at omdanne gården til et kursussted at vokse. Vi tog nok beslutningen om at købe stedet mere ud fra følelser end fornuft, men vi kunne bare mærke, at vi måtte prøve det af.
Vi kunne ikke bo i huset – skulle vi så bo i en campingvogn, eller hvad? Vi valgte at istandsætte et gammelt værksted og endte med at bo der i halvandet år, mens vi tænkte og overvejede, hvordan og hvad vi skulle gøre med gården.
Valget blev at få bygget et nyt hus. I løbet af de næste fire år fra vi købte grunden med den gamle gård, plantede vi flere hundrede træer, jeg fik et job i Ringsted og mistede det igen.
Min gamle drøm om at blive selvstændig blev tændt igen. En drøm om at arbejde med trivsel og arbejdsmiljø i virksomheder. Jeg ville starte ude i virksomhederne og efterhånden, som gården blev istandsat til kursuslokale, bygge noget op der.
Jeg troede, at det sværeste ville være at opbygge en virksomhed fra bunden. Men midt i alt dette blev jeg ramt af en uventet erkendelse: Jeg havde ADHD.
Pludselig gav mange ting i mit liv mening. Tankemylderet, der aldrig helt ville stilne af. Min evne til at springe fra det ene til det andet – og samtidig glemme aftaler eller miste mine nøgler på de mest upraktiske tidspunkter.
At blive selvstændig har været en kæmpe udfordring. Jeg skal markedsføre mig selv, finde kunder og skabe et brand. Det er en stor kontrast til de faste rammer, jeg var vant til gennem 25 år som fast lønmodtager. Diagnosen har gjort det endnu mere komplekst, men den har også lært mig meget om mig selv.
I dag føler jeg mig mere fri. Vi har bygget et nyt liv her på gården, og naturen omkring os er smuk og inspirerende. Jeg har mere tid til min familie, og jeg kan forme min hverdag, som jeg ønsker. Den gamle gård er endnu ikke blevet et flot kursussted. Vi må se, om det er det, der skal ske.
Hvis nogen spurgte, om jeg ville bytte det hele for mit gamle job og hus, ville mit svar være nej. Det her liv er mit valg – med alt dets kaos, udfordringer og ikke mindst glæder.