Mathilde Eich
#1000danes 011. Mathilde Eich.
Hvornår var du sidst modig?
Jeg syn’s det var modigt at starte som selvstændig. Folk jeg taler med syn’s det er meget modigt gjort. Men det var bare naturligt for mig. Og det er det vel også - for det kan jo gå ad helvedes til! Og kan det i det hele taget løbe rundt her i lille Sorø?
Oprindeligt havde jeg bare brug for mere plads, for der var ikke varme installeret der hvor jeg før arbejdede. Glasuren drillede og jeg frøs om fingrene - så jeg skulle bare have et nyt sted! Og det var ikke meningen at det skulle være et butikslokale. Men da jeg en dag gik forbi og så de ledige lokaler tænkte jeg, at jeg gør det sgu’!
Jeg har ikke åbent alle dage, fordi jeg har brug for arbejdsro, så jeg kan få lavet noget. Og så jeg har også kurser. Det var der heller ikke plads til i det gamle sted. Det er det der giver den bedste omsætning. Men alt i alt har jeg bare troet så meget på det. Og det kan faktisk godt løbe rundt”, - slutter Mathilde smilende af med sige, mens hun byder velkommen til et par kunder i butikken.
Mathilde Eich, keramiker.