Martin Mortensen

#1000danes 004. Martin Mortensen, Nyder udsigten fra fugletårnet i Nivå.

"Hvad er det bedste der er sket for dig idag?"

“Jeg håbede på at få skudt et billede af en havørn. Jeg hørte fra en bekendt at den lige har været her...”
Og pludselig sker det mens vi taler sammen. Spændingen stiger i fugletårnet og en anden fotograf bemærker at alle mågerne flygter til alle sider fordi havørnen passerer forbi. Martin sigter febrilsk efter ørnen og skyder en serie billeder.

"Man ser den oftere og oftere. Og det er jo godt. For hvis miljøet her kan understøtte en rovfugl i toppen af fødekæden er naturen her sund. Og så er der desuden noget fantastisk spændende at fotografere for os fotografer"- slutter Martin af med og nyder en velfortjent kop kaffe.

Previous
Previous

Jeneth Nielsen Back

Next
Next

Martin E. Laursen