1000DANES
Hvad siger tilfældige danskere om deres liv i Danmark?
Jeg tager dit portræt
Jeg lytter til dine drømme, bekymringer, håb og ønsker
Jeg bringer billedet med din historie på Facebook og Instagram
De seneste tre portrætter...
Annette
Sov hos chilensk protestsanger
Kaj
Jeg løber fordi jeg kan
Nanna
Samler skrald i Fælledparken
OM
Hvorfor 1000 portrætter?
1000danes.dk lyder bare bedre end 500danes.dk. Og bedre end 100danes.dk.
1000danes.dk er et fotografisk kunstprojekt der er påbegyndt i marts måned 2021 og som formentlig vil strække sig flere år frem i tiden. Det er min måde, at udvikle mit portrætfotografi og holde humøret oppe. Det forklarer jeg nedenfor.
Ideen
I december 2019 indså jeg, at jeg led af en depression. Ikke en alvorlig en, men nok til at jeg selv kunne se der var noget galt. Når mine bedste venner inviterede mig ud på en juleøl, begyndte jeg at lyve og finde på dårlige undskyldninger for at slippe. Jeg kunne ikke mønstre energien og modet til at gå ud. Til daglig passede jeg mit arbejde og mine kollegaer opdagede ikke noget. Jeg var den sædvanlige gemytlige Claus. Men når jeg kom hjem kunne jeg ikke overskue andet end at spise aftensmad og se videoer på Youtube. Jeg så på mit ur og sagde til mig selv, at der skam ikke var noget galt i at gå i seng kl. 19:30.
Min slidte lejlighed trængte til en kærlig hånd, men jeg magtede ikke at se hvor jeg skulle begynde.
Men juleaften 2019 skete der noget særligt.
Jeg havde betroet mig til min søster og en af mine nærmeste venner. De kunne godt se hvad jeg prøvede at fortælle dem. Den juleaften fik jeg en fin gave: Min søster, hendes kæreste, min mor og en af mine gode venner tilbød at hjælpe med, at male min entre, mit køkken og stuen. Jeg blev overrasket og meget glad, noget jeg ikke havde været længe.
Da vi var færdige begyndte jeg for første gang længe, at interessere mig for min lejlighed igen. Jeg købte nye møbler. Og senere hjalp min mosters mand med at istandsætte mit badeværelse. Før var jeg flov over mit hjem, men orkede ikke at gøre noget ved det. Nu fik jeg igen lyst til at invitere gæster hjem.
Stille og roligt fik jeg behandlet, de i virkeligheden ret overfladiske, problemer jeg tumlede med. Jeg begyndte at træne igen - og straks steg mit humør. Lidt efter lidt fik jeg 'tømt rygsækken' for ting der tyngede mig. Og i dag har jeg det fint. Men jeg har lært at jeg skal passe på mig selv, og at det kræver en indsats for ikke at ende på sofaen igen med cola og take-away.
Jeg elsker at lave billeder. Gerne af mennesker. Med et digitalkamera eller med et gammel et til filmruller. Så nu laver jeg billeder af folk jeg møder mere eller mindre tilfældigt. Og forhåbentlig kvitterer de med at fortælle lidt om dem selv, eller fortæller en lille historie om hvad der bekymrer dem eller hvad de drømmer om.
Min plan er at udgive en bog med de 200 bedste billeder med tilhørende historier, når jeg nærmer mig portræt nr. 1000.
Claus Kunckel
Østerbro, 14. marts 2021